Peng’ Pong arbejder ind i fagets formål
Hvorfor skal hverdagsøkonomi på skoleskemaet?
Penge er ikke længere en lige så synlig del af vores samfund, som det engang har været. Det skyldes at mange handler sker på kortet eller over apps i butikkerne, eller forældrene klarer det selv med onlinekøb på nettet. Det kan betyde noget for indlæringen hos eleverne, da de vokser op med et mere abstrakt pengebegreb end hidtil. Eleverne lærer ikke længere pengebegrebet gennem deres omgivelser, hvilken kan blive et problem, da hverdagsøkonomi kun spiller en lille rolle i fællesmålene. Så hvis hverken skole eller hjemmet løfter opgaven, hvem gør så?
Mange lærere har de bedste intentioner om at lære eleverne at begå sig i livet, hvilken man kan gøre på mange måder. Så det er ikke en garanti at alle elever går ud af folkeskolen med en forståelse for hverdagsøkonomi. Fordi hverdagsøkonomi ligger som et vejledende færdigheds- og vidensmål inden for en overordnet kompetence. Lærerne er derfor ikke forpligtet til at snakke om hverdagsøkonomi i folkeskolen. Udover at emnet ikke er bindende, så er kravet også algebraisk – fx at eleverne kan lægge X antal kroner sammen med X antal kroner. Penge og økonomi bliver her brugt som en repræsentation, frem for at træne og skabe nogle grundlæggende vaner for omgang og dialog omkring penge.
Matematikfagets formålsparagraf taler godt ind i de mindre konkrete og målbare kompetencer, som man også ønsker at elever skal opnå i matematikundervisningen. Disse kompetencer prøver Peng’ Pong at tage hånd om. Nedenfor ses formålsformuleringen for matematik, og hvis grundskolerne ønsker at eleverne skal opnå færdigheder og viden, så de kan begå sig i samfundet – så kalder det på et større økonomisk fokus, så eleverne lærer at forstå begrebet penge. Peng’ Pong har fokuseret på at imødekomme dette behov, samtidig med at have en didaktisk vinkel, der taler ind i en sjov og engageret undervisning.
Peng’ Pong indeholder 4 moduler, der sætter hverdagsøkonomi som omdrejningspunktet, men andre kompetencemål bliver også inddraget i løbet af de fire moduler, så eleverne får en kobling at hverdagsøkonomi og penge findes i flere forskellige sammenhænge (se dem alle nedest).
”Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer i deres aktuelle og fremtidige daglig-, fritids-, uddannelses-, arbejds-, samfundsliv.
Stk. 2. Elevernes lærings skal baseres på, at de selvstændigt og gennem dialog og samarbejde med andre kan erfare, at matematik fordrer og fremmer kreativ virksomhed, og at matematik rummer redskaber til problemløsning, argumentation og kommunikation.
Stk. 3. Faget matematik skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en historisk, kulturel og samfundsmæssig sammenhæng, og at eleverne kan forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse med henblik på at tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab.” EMU
Peng’ Pong modulernes opbygning
Modulerne er bygget op, så der ikke nødvendigvis er et rigtigt eller forkert svar. Her er dialogen og refleksionerne i centrum. Når eleverne har gennemført alle 4 moduler, vil det styrke deres argumentation og kommunikation omkring penge og matematik. Peng’ Pong benytter autentiske matematisering, for selvom økonomi kan være et abstrakt begreb, så er det relaterbart for mange elever, da samfundet kalder på en finansiel og økonomisk forståelse for at kunne gebærde sig i det. Gennem afprøvningerne i vores ekspertklasser har vi oplevet, at mange elever har en naturlig interesse for området, og alle kan byde ind med nogle erfaringer eller gode spørgsmål, da opgaverne ligger op til matematisk modellering. Det åbner op for dialogen med matematikkens rolle i samfundsmæssige sammenhænge, som eleverne køber ind på. Samtidig er de didaktiske greb ikke så matematiktunge, for at fordre at de elever, som ikke bryder sig om matematik og er passiv i timerne, bliver mere aktive og får succesoplevelser, og øger deres kritiske og kreative tænkning.
Fællesmål i Peng’ Pong
Udover at Peng’ Pong taler direkte ind i fagets formål, så har vi opsat nogle læringsmål og tegn på læring for de enkelte øvelser – de findes i lærervejledningen. De overordnet fællesmål, som der arbejdes inden for, i de forskellige moduler er:
Matematiske kompetencer (Modul 1, 2, 3 og 4)
Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik.
Tal og algebra (Modul 1, 2, og 4)
Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger.
Geometri og måling (Modul 4)
Eleven kan anvende geometriske metoder og beregne enkle mål.
Statistik og sandsynlighed (Modul 4)
Eleven kan udføre egne statistiske undersøgelser og bestemme statistiske sandsynligheder.